Dokumenter
Artikler
Her vil der ligge nyttige artikler og links
Indlæg
Her vil der ligge indlæg fra os
Spørgsmål & Svar
Hvad skal jeg være opmærksom på inden operationen?
Vi anbefaler, at du har læst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen. Skulle du have spørgsmål, kan du skrive dem ned, mens du læser og medbringe dem ved forundersøgelsen.
Til forundersøgelsen har du ret til en bisidder. På den måde sikrer du, at du ikke overhører vigtige informationer, som du får i forbindelse med forundersøgelsen.
Hvad sker der til forundersøgelsen?
Forundersøgelsen starter med, at du taler med plastikkirurgen om eventuelle ønsker du har omkring indgrebet. Efterfølgende, vil du blive undersøgt, så det kan afgøres, hvilken behandling, der vil give de bedste resultater. Når dette er bestemt, vil du blive informeret om forløbet fra før til efter operationen.
Du får en betænkningstid på mindst 1 uge, efter forundersøgelsen, før den endelige aftale om operationen er gældende.
Hvordan skal jeg forberede mig til operationen?
Forberedelsen før operationen er vigtig for at du opnår det bedst mulige resultat. Din vægt skal så vidt muligt ligge på BMI 25. Du skal stoppe med at ryge minimum 4 uger før din operation, da det er en af de største faktorer til komplikationer, såsom infektion og dødt væv. Efter operationen, skal du tidligst begynde 4 uger efter, da huden skal nå at hele.
Du skal være opmærksom på, at forskellige typer medicin kan komplicere operationen og kan medføre blødningsproblemer. I forbindelse med forundersøgelsen, skal du derfor tale med speciallægen om, hvordan du skal tage din medicin, før, under og efter operationen.
Hvad sker der under operationen?
Når du ankommer til Warberg Klinikken på operationsdagen, bliver du modtaget af din sygeplejerske og vist til den rette stue. Her får du udleveret det operationstøj som du skal have på under indgrebet. Herefter bliver du tilset af vores anæstesilæge, der vil informere dig om bedøvelsen og give dig den rette medicin, som forberedelse til operationen.
Din plastikkirurg vil herefter foretage den nødvendige optegning på huden. Derefter bliver du ført til operationsstuen, hvor operationssygeplejerske og anæstesisygeplejerske venter dig.
Din behandling vil foregå med lokalbedøvelse og vil tage fra 30 minutter til en time. Du vil være bevidst om hvad der sker, men du vil ikke opleve smerter. Du vil få syet det nye ar med meget tynd tråd, og arret placeres så det er så usynligt, som muligt.
Hvad sker de lige efter opertaionen?
Du kan tage hjem allerede 10 minutter efter operationen, hvor du i mange tilfælde må kører bil selv. Du vil opleve, at lokalbedøvelsen vil virke i følgende timer efter operationen. Derfor vil du få en panodil behandlingen, så du kun vil opleve lette smerter.
Du vil efter operationen blive informeret om, der er anvendt selvopløselige tråde, eller du skal have dem fjernet. Du vil modtage et tilbud kontrol efter 7-10 dage, hvor vi undersøger hvorvidt alt er som det l være og evt fjerner tråde. Du skal komme 3-6 måneder efter operationen til en kontrol hos plastikkirurgen. Den præcise tid aftales ved udskrivelsen, eller ved senere opkald.
Hvilke risici er forbundet med operationen?
Hos omkring 1% af vores patienter, vil der være blødning i timerne efter operationen. Dette vil medføre en ny operation, oftest i fuld bedøvelse. Det kan være en af årsagerne til, at forlænge den tid du er indlagt, med en ekstra dag.
En infektion ses sjældent, men kan ikke udelukkes. Dette vil kræve en antibiotika behandling. Du bør selv holde øje med om der opstår infektion. En infektion vil typisk være synlig efter 1-2 uger, hvor der opstår rødme og hævelse, med tiltagende smerter og feber.
Er der noget jeg skal undgå efter operationen?
Du skal du lytte til din krops signaler. Forekommer der ubehag eller smerte, skal du undlade den aktivitet der fremkalder smerten. Du kan allerede dagen efter operationen gå små ture, men mere intens motion, såsom løb og cykling, skal du vente 2-3 uger med. Mere krævende sportsaktiviteter, såsom styrketræning, skal du vente med til 6-8 uger efter operationen.
Opdateret d. 05.05.2020 Version 2.0