Warberg-stjerne Trustpilot

Fjernelse af tatovering

Dokumenter

Artikler

Her vil der ligge nyttige artikler og links

Indlæg

Her vil der ligge indlæg fra os

Spørgsmål & svar

Her vil du finde alle relevante spørgsmål & svar

Hvad skal jeg være opmærksom på inden operationen?

Vi anbefaler, at du har læst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen. Skulle du have spørgsmål, kan du skrive dem ned, mens du læser og medbringe dem ved forundersøgelsen.

Til forundersøgelsen har du ret til en bisidder. På den måde sikrer du, at du ikke overhører vigtige informationer, som du får i forbindelse med forundersøgelsen.

Hvad sker der til forundersøgelsen?

Forundersøgelsen starter med, at du taler med plastikkirurgen om eventuelle ønsker du har omkring fjernelsen af tatoveringen/tatoveringerne. Efterfølgende, vil du blive undersøgt, så det kan afgøres, hvilken behandling, der vil give de bedste resultater. Når dette er bestemt, vil du blive informeret om forløbet fra før til efter operationen. Du får en betænkningstid på mindst 1 uge, efter forundersøgelsen, før den endelige aftale om operationen er gældende. 

Hvordan skal jeg forberede mig til operationen?

Forberedelsen før operationen er vigtig for at du opnår det bedst mulige resultat. Du skal stoppe med at ryge minimum 4 uger før din operation, da det er en af de største faktorer til komplikationer, såsom infektion og dødt væv. Efter operationen, skal du tidligst begynde 4 uger efter, da huden skal nå at hele. Du skal være opmærksom på, at forskellige typer medicin kan komplicere operationen og kan medføre blødningsproblemer. I forbindelse med forundersøgelsen, skal du derfor tale med speciallægen om, hvordan du skal tage din medicin, før, under og efter operationen.

Hvad sker der under operationen?

Når du ankommer til Warberg Klinikken på operationsdagen, bliver du modtaget af vores operationssygeplejerske og derefter bliver du vist til den rette stue. Her får du udleveret det operationstøj som du skal have på under indgrebet. Du kan tilbydes en let rus, som vi kalder for beroligende medicin, i tabletter der er en kombination af nervemedicin. Medicinen gør at du bliver sløv og træt, hvilket kan være rart hvis du er meget nervøs for operationen. Din plastikkirurg vil herefter foretage den nødvendige optegning på huden og tale med dig omkring indgrebet hvis du skulle have nogle spørgsmål. Derefter bliver du ført til operationsstuen Din behandling vil foregå med lokalbedøvelse og vil tage fra 30 minutter til en time afhængig af størrelsen på tatoveringen. Du vil være bevidst om hvad der sker, men du vil ikke opleve smerter da du er lokalbedøvet. Du vil få syet arret med meget tynd tråd, og arret placeres så det er så usynligt, som muligt. Størrelsen på arret, afhænger af størrelsen på din tatovering. 

Hvad sker der lige efter operationen?

Du kan tage hjem allerede 10 minutter efter operationen, hvor du i mange tilfælde må kører bil selv, dog må du ikke køre bil hvis du forinden for operationen har fået beroligende medicin i klinikken. Du vil opleve, at lokalbedøvelsen vil virke i et par timer efter operationen. Derfor vil du få to poser medicin med hjem, herunder Paracetamol og Todolac. Derfor  vil du kun opleve lette smerter de efterfølgende dage. Du vil efter operationen blive informeret om, der er anvendt selvopløselige tråde, eller du skal have dem fjernet. Du vil modtage et tilbud om kontrol efter 7-10 dage, hvor vi undersøger om alt er som det skal være og evt fjerner trådene. Du skal komme 3-6 måneder efter operationen til en kontrol hos plastikkirurgen. Den præcise tid aftales ved udskrivelsen, eller ved senere opkald. 

Hvad er følgevirkningerne og ricisi forbundet med operationen?

Hos omkring 1% af vores patienter, vil der være blødning i timerne efter operationen, det er dog yderst sjældent da omfanget af operationen ofte er lille. En infektion ses sjældent, men kan ikke udelukkes. Dette vil kræve en antibiotika behandling. Du bør selv holde øje med om der opstår infektion. En infektion vil typisk være synlig efter 1-2 uger, hvor der opstår rødme og hævelse, med tiltagende smerter og feber. Operationen vil efterlade ar, som i nogle tilfælde, kan være røde og hævede. Arret bliver ofte pænt, men meget få vil udvikle et skæmmende ar. Når du bliver opereret vil der ske en påvirkning af følesansen. I månederne efter operationen, kan der forekomme føleforstyrrelser, såsom prikken og stikken, i arrene. Dette vil med tiden forsvinde i takt med, at gendannelsen af følesansen. Der kan dog være små områder med permanent tab af følesans. 

Er der noget jeg skal undgå efter behandlingen?

Du skal du lytte til din krops signaler. Forekommer der ubehag eller smerte, skal du undlade den aktivitet der fremkalder smerten. Du kan allerede dagen efter operationen gå små ture, men mere intens motion, såsom løb og cykling, skal du vente 2-3 uger med. Mere krævende sportsaktiviteter, såsom styrketræning, skal du vente med til 6-8 uger efter operationen. Hvis du har dyr i husstanden skal du holde afstand til disse samt skifte sengetøj efter operationen. Undgå sollys på arret og brug gerne micropore tape på, for bedre heling. 

16.05.2022 Version 2.0